Gode råd

Badestrand:

Ved de "store" badesteder er der meget privat strand, d.v.s. strand hvor man køber sig plads og meget lidt offentlig strand. Man skal regne med at en parasol og 2 strandstole koster mindst 20 euro pr dag.

Lidt syd for Viareggio ligger stranden "Marina Vecchiano" som både har strand med parasoller og stole til leje og en offentlig strand hvor man blot kan lægge sig. Man kører ad SS1 mod Pisa eller ad autostrada fra Lucca mod Pisa Nord, hvor man kører ud og drejer tv mod Pisa. Hotel Medi passeres på venstre side og kort efter drejes til højre i ny-anlagt vej under togbanen. Herefter følger man vejen til man simpelthen ikke kan komme længere. Parkeringsbåsene er mod betaling. Husk det da der ret hyppigt er P-vagter.

Kaffe:

Italien er et land med stor kaffedrikningstradition, men stort set kun som espresso kaffe.Man drikker en enkelt kop stærk espresso eller en dobbelt. Eventuelt med varm mælk eller andet.Den danske tradition med filterkaffe kendes ikke rigtig. I vores huse vil man derfor kun meget sjældent møde remedier til "vores" kaffebrygning. Kan man ikke leve foruden bør man medbringe kaffetragt, kaffefiltre og eventuelt termokande til at brygge i. Kaffen kan man købe og i stort udvalg.

Espresso er stærk lille kaffe. Cafe Lungo er med lidt ekstra vand. Cafe Machiato er kaffe med lidt mælk. Latte Machiato er varm mælk med lidt kaffe. Cafe Americano er espresso med meget vand.

Parkering i og omkring Lucca.

I og omkring Lucca by er der gule og blå P-pladser. De blå er for besøgende – italienere eller andre landes turister og koster afgift pr time. De gule er for Lucca-borgere med særlig tilladelse, som er mærkat med ”A” i forruden. Holdes der på disse pladser koster det bøde. Der er store betalingspladser lige uden for byens Mur og inden for er der P-huse, foruden blå pladser. Bemærk at man kun med ”A” må køre gennem Donato porten. Rundt omkring i byen er der flere videokameraer, som overvåger ZTL-områder. Har man handicapskilt kan man sende email til Metro på varchi@metrosrl.it og vedhæfte kopi af handicapskilt og ens bils registreringsnummer samt periode. Herefter vil man få tilladelse og kan kører i byen og parkerer hvor man vil. Hvis der ikke er plads på handicapplads kan man blot tage anden p-plads.

NB!  ZTL = Zona Trafico Limitato. Kørsel inden for dette område kræver særlig tilladelse.

El-stik:

Italiens og i øvrigt mange andre landes elstik kan afvige fra danske og det anbefales at købe et adaptersæt.

NB! I Italien er antallet af kw der er i huset væsentligt mindre end i Danmark. Man kan således ikke køre med opvaskemaskine og vaskemaskine samtidigt uden HFI-relæet slår fra. Almindeligt lys + 1 maskine kan gå. Tænk over dette og kør opvaskemaskine/vaskemaskine i løbet af aftenen eller natten.

Cykeleje & Billeje

Bellalucca har aftale med Chrono Bikes i Lucca om leje af cykler. Kontakt os hvis I vil leje racercykler, hybridcykler eller bycykler mens I besøger Lucca. God rabat! Se mere på:

 www.chronobikes.com

Billeje så prøv autoeurope, hvor man på deres dk. adresse kan få særdeles gode tilbud på billeje. Hyppigt kan man få bil til 4 personer til under dkr. 1000.

www.autoeurope.dk

 

Ferieboliger Firenze og Chianti:

Søger I ferieboliger omkring Firenze og Chianti så anbefaler vi at kontakte: 

www.sofiestoscana.dk

Offentlig trafik:

Fra lufthavnen i Pisa kan man hurtigt komme til Lucca med bus eller tog. Fra Lucca endvidere togforbindelse til Viareggio og modsatte vej til Firenze. Den sene ankomst med Ryan (omkring midnat) giver ikke mulighed for videretransport med offentlige buser eller tog.

Inden for  S. Anna-Porten i Lucca er der busforbindelser til det øvrige Toscana. Piazzale Verdi er i 2014 renoveret og buslinierne er nu igen at finde på denne inden for Anna Porten.

Offentlig trafik er billig i Italien og man kan med fordel bruge tog eller bus til besøg i større byer, hvor det ofte er vanskeligt og dyrt at parkere. Mange italienske byer er blevet miljø-byer og der gives store bøder hvis man kører ind i bymidten i egen bil.

Se i øvrigt:

 www.enit.it 

- hvor man under transport kan finde køreplaner.

Sygdom:

Er uheldet ude og man bliver syg under opholdet og skønner at lægehjælp er nødvendigt, så kontakter man som turist det lokale sygehus/ambulatorium og ser efter om der er Pronto Soccorso (skadestue). Sygehuset i Lucca yder god service. I Pronto Soccorso tager man et nummer og afventer at sygeplejerken kalder. Her vurderes akut-graden og afhængigt af dette tilses man hurtigt/mindre hurtigt af speciallægen. Efter konsultation betaler man i kassen og får en kvittering, som refunderes af sygesikringen hjemme. Man kan betale med kreditkort. Prisen for konsultation er meget rimelig. Mindre end 200 dkr. for undersøgelse og eventuel receptudskrivning.

Husk det blå sygesikringskort.